Bliv zoneterapeut eller kropsmassør fra Naturmedicinsk Kursuscenter

Mange tager i dag ansvar for deres egen sundhed, og det viser sig både i hjemmene og på arbejdspladserne. Er der småskavanker i familien, vælger mange en alternativ behandler til både børn og voksne.

Flere og flere mennesker udsættes for belastninger i form af ensformige arbejdsstillinger, musearme, mangel på variation samt stress. Derfor opstår der gradvis symptomer, som senere kan udvikle sig til alvorlige lidelser og sygdomme.

Vi vælger nogle gange at dulme symptomerne med medicin, men det er en kortsigtet løsning, der ikke får fat i årsagerne. Heldigvis er kroppen også forsynet med indbyggede zoner og punkter, som gennem en kyndig behandling kan afhjælpe mange af de lidelser, vi pådrager os.

Det er en fantastisk livsbekræftende "aha-oplevelse" at opdage, hvor kompliceret og genialt kroppen er indrettet - og hvor enkelt det samtidigt er, at sætte gang i de selvhelbredende processer.

Ledelse med kompetance og erfaring

Naturmedicinsk Kursuscenter blev stiftet allerede i 1979 af Ditte Hellstrøm og Tommy Aagaard Petersen og har siden uddannet over 3000 terapeuter og afholdt en lang række specialkurser inden for alternativ medicin og sundhed.

Ditte er uddannet zoneterapeut, akupunktør og biopat. Ditte tager sig fortrinsvis af det administrative arbejde på kontoret. Tommy er specialiseret i zoneterapi og kropsmassage. Han har en baggrund indenfor handel og administration og tilrettelægger kurserne.

Beliggenhed og lokaler

Der hersker en særlig stemning over bydelen Christianshavn. Her ligger Naturmedicinsk Kursuscenter på Bodenhoffs Plads lige ved busstop og 10 min. gang fra Metrostation Christianshavn Torv.
   
Her slapper elverne af i en frokostpause.